Mathilde Nedergård Fick
Erfaring
Jeg har mere end 20 års erfaring med samtaler og terapeutisk arbejde med mennesker, der står over for udfordringer i livet. Mit arbejde spænder bredt – fra klinisk behandling af psykiske lidelser til erhvervspsykologi, ledelsesrådgivning og organisationsudvikling.
Jeg har gennem årene arbejdet intensivt med behandling af tilknytningsforstyrrelser, autismespektrumforstyrrelser, ADHD og angstlidelser hos børn og unge. Derudover har jeg i flere år arbejdet terapeutisk i klinisk praksis med en bred vifte af psykologiske og psykiatriske problemstillinger, særligt ADHD og komorbide lidelser.
Sideløbende har jeg i mere end 20 år beskæftiget mig med erhvervspsykologi, hvor jeg har rådgivet og trænet ledere og organisationer i ledelsesdisciplinen; herunder i forandringsprocesser, konflikthåndtering, produktivitet og adfærd.
Jeg har en bred terapeutisk erfaring og arbejder blandt andet med:
✔ Personlig udvikling
✔ Eksistentielle problemstillinger
✔ Sorg og livskriser
✔ Parforhold og relationelle udfordringer
✔ Konflikthåndtering
✔ Mening i arbejdslivet
✔ Stress og udbrændthed
✔ ADHD, autisme og tilknytningsforstyrrelser
✔ Angst, OCD og fobier
✔ Personlighedsforstyrrelser
✔ Pårørende til psykiske lidelser
Min målgruppe spænder bredt og omfatter unge og voksne fra alle samfundslag med forskellig kulturel baggrund, seksuel orientering og kønsidentitet.
Bredden i min tilgang - Mennesket i centrum
Min faglige profil spænder over både klinisk psykologi og erhvervspsykologi, og det er netop denne bredde, der gør mit arbejde så meningsfuldt. Fælles for mit arbejde – uanset om det er i klinisk praksis eller i en organisation – er mødet med mennesket. Jeg ser hver enkelt person som et unikt væsen med sin egen historie, sine egne udfordringer og sin egen vej i livet.
Samtidig er der nogle grundlæggende vilkår, vi som mennesker deler: Vi oplever alle angst, vi søger mening, vi navigerer i frihed, vi kan føle os ensomme, og vi former vores identitet gennem livet. Disse eksistentielle temaer er universelle – de er til stede i vores private liv, men også i arbejdslivet, hvor vi som mennesker møder udfordringer, kriser og relationelle dynamikker.
Uanset om jeg arbejder med en leder, en medarbejder, en familie eller et individ i klinisk terapi, er det altid mennesket, jeg møder først. Vi har alle et grundlæggende behov for samhørighed og for at føle os forbundet – til os selv, til andre og til den verden, vi er en del af. Når vi mister denne følelse af forbindelse, opstår der ofte uro, mistrivsel og ubalance. Min opgave er at hjælpe med at genetablere denne forbindelse og skabe en dybere forståelse for, hvordan vi kan leve mere autentisk og i overensstemmelse med vores værdier – både i arbejdslivet og i vores personlige liv.
Faglig tilgang & metode
I terapien møder du en autentisk og nærværende tilgang. Jeg er optaget af, hvad der giver mening for dig, og hvordan vi sammen kan skabe et forløb, der passer til dine behov. Nogle har brug for konkrete symptomlindrende metoder, mens andre har behov for en mere åben udforskning af livet og dets udfordringer. Jeg arbejder også med træning af konkrete adfærdsudfordringer, hvis det er relevant.
Min tilgang er primært eksistentiel og fænomenologisk, hvilket betyder, at vi undersøger, hvordan du oplever dit liv, og hvordan dine udfordringer kommer til udtryk. Jeg arbejder også metakognitivt med fokus på, hvordan opmærksomhed og tankemønstre påvirker din trivsel. Vi kan ofte blive fanget i vores tanker og bekymringer – i terapien arbejder vi derfor med at træne din opmærksomhed og øve dig i at lade tankerne være, uden at de styrer dit liv.
Mine primære terapeutiske metoder inkluderer:
✔ Eksistentiel-fænomenologisk terapi
✔ Metakognitiv terapi
✔ Mentaliseringsbaseret terapi
✔ John Gottman’s parterapi
Udannelse & kvalifikationer
🎓 Cand.psych. fra Københavns Universitet (2015)
🎓 Autoriseret psykolog af Psykolognævnet
🎓 I gang med specialistuddannelse i Eksistentiel-fænomenologisk psykoterapi
🎓 Efteruddannet i adfærdsdesign, leanledelse og strategisk ledelse
Kontakt
📧 Email: mathildefick@protonmail.com
📞 Telefon: +45 24262416